Ses vi til Åben maskinvej 1. & 2 Marts?

  • 0
  • februar 6, 2019
Invitation-til-åbenvej2019

De fem maskinfirmaer vil følge op på sidste års succes og inviterer til stor vejfest i Ringsted!

Nicolaisen & Larsen A/S, Hydrema, Mertz, Helms og Scantruck holder fælles åbent hus.
Der er lagt op til maskin- og vejfest i det hele store format på Kærup Parkvej i den nordøstlige del af Ringsted fredag den 1. marts fra kl. 10-17 og lørdag den 2. marts. fra kl. 10-15. Begge dage byder ikke på færre end fem maskinfirmaer på Danmarks formentlig mest koncentrerede maskinvej til åbent hus samtidig.

Nicolaisen & Larsen, Mertz, Helms, Hydrema og Scantruck har alle adresse på Kærup Parkvej. Tilmed inden for blot 650 meter. De vil byde velkommen og vise såvel nye som brugte maskiner til entreprenørbranchen, industrien og landbruget samtidig.

Alle de fem firmaer byder på lidt godt til de besøgendes ganer. Hovedrollerne overlades dog til de mange maskiner, der står til parade de to dage, samt naturligvis til de mange salgsfolk fra maskinfirmaerne.

Hos Nicolaisen & Larsen A/S vil der bl.a være fokus på JCB’s 18 meter teleskoplæsser – JCB 540-180.

”Den er blevet en storsælger i udlejnings- og byggebranchen, og Åben Maskinvej er muligheden for at opleve verdens mest solgte teleskoplæsser, som udmærker sig ved at have branchens bedste sikkerhed og udsyn. Let og hurtig serviceadgang giver lave totalomkostninger og i sidste ende mere effektivt arbejde”, siger Dennis Faurby, Markedschef, Nicolaisen & Larsen A/S.