Ny JCB 411 gummihjulslæsser leveret til Kåstrup Genbrugsplads.

By oktober 14, 2019Pressemeddelelser

I april måned blev den nye genbrugsplads i Kåstrup nord for Skive åbnet.
Den nye og større genbrugsplads erstatter den tidligere på den anden side af Kåstrupvej.

Der var også behov for en ny gummihjulslæsser til genbrugspladsens mange daglige opgaver.
Da der skulle vælges gummihjulslæsser var vægtklassen et af de helt afgørende punkter.
Den skulle ikke være for stor til at manøvrere på pladsen, men samtidig kraftig nok til at klare de daglige opgaver.

Derfor var JCB 411 det perfekte match med en vægt på knap 9000 kg.
Maskinen er udstyret med den nye Command Plus kabine som er designet med den helt rette ergonomi og udsyn for føreren.

Maskinen skal udføre mange opgaver, så som skubbe haveaffald, læsse kompostjord, flytte containere, feje pladsen og snerydning.

Billedet viser 2 af genbrugspladsens pladsfolk Allan og Chris som til daglig skal køre maskinen, samt Distriktschef Steen B. Knudsen.

Nicolaisen & Larsen A/S ønsker tillykke med den nye maskine.