Ny JCB 403 minilæsser til Hurup Boligselskab

By oktober 9, 2020Pressemeddelelser

Hurup Boligselskab har fået leveret deres nye JCB 403 minilæsser.

Maskinen skal være med til at vedligeholde områderne omkring de 260 huse og lejligheder som Hurup boligselskab råder over.

Maskinen får mange forskellige arbejdsopgaver, hvor den skal fungere som en multimaskine.
Nogle af opgaverne er snerydning, fejning, saltning, hækklipning og forskellige opgaver med skovl og pallegafler.

Derfor har vi også leveret maskinen med hydraulisk kost med sving og aftagelig saltspreder som kan styres inde fra kabinen, samt skovl og gafler. Derudover er maskinen leveret med hjul som er tilpasset i bredden, så trykket ligger rigtig, når der køres på fortov mv.

Maskinen er med kabine med varme, 2 dobbeltvirkende udtag, håndgas, LED lyspakke, vejlys og så kan maskinen køre 30 km/t.

Vi ønsker tillykke med den nye maskine.