Pressemeddelelse: Nicolaisen & Larsen får lifte på programmet

By marts 22, 2022Pressemeddelelser

Nicolaisen & Larsen udvider med flere modeller til det eksisterende JCB-program.

Nicolaisen & Larsen A/S kan nu tilbyde JCB lifte i Danmark. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dermed udvider JCB-forhandleren med endnu flere modeller til det eksisterede JCB-program. De nye lifte er elektriske saxlifte som spænder over ni modeller med en arbejdshøjde fra 4,6 meter til 13,8 meter.

Tilføjelsen af disse elektriske saxlifte følger firmaets fokus på grønne og emissionsfri maskiner.

– Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde lifte fra JCB, som supplerer vores nuværende produkter, der henvender sig til byggeri, industri og udlejningsbranchen. Saxliftene følger vores fokus på den grønne omstilling, hvor de er med til at udvide vores elektriske produktprogram, som i forvejen indeholder minigraver, teleskoplæsser og dumpere mv., udtaler produktchef Thomas Frederiksen.

De elektriske saxlifte bliver produceret på JCB’s egne fabrikker og er udviklet med fokus på sikkerhed, effektivitet og holdbarhed.

Saxliftene har alle en nem og sikker ind- og udstigning til platformen via en dør i fuld højde. Derudover har saxliftene de nyeste sikkerhedssystemer med sensorer og kontrolsystemer som hældningsføling, belastningssensorer og et intuitivt kontrolsystem.

Saxliftene kan leveres med JCB Livelink. Systemet giver mulighed for flådestyring, som giver brugeren informationer om maskinen i realtid med blandt andet GPS-placering. Derudover kan JCB LiveLink også give alarmer, hvis maskinen bliver flyttet fra arbejdsområde eller bliver betjent udenfor normale arbejdstider.

– Vi har store forventninger til vores nye JCB saxlifte og det er et område vi satser stort på. Vi har en landsdækkende serviceorganisation parat og vi har allerede et stort udvalg saxlifte på lager til direkte levering, slutter Thomas Frederiksen.