
Nicolaisen & Larsen A/S er midt i en travl tid, hvor der er gang i mange aktiviteter i forskellige retninger.
Det er også sæson for, at netop din JCB eller anden type maskine skal holdes kørende i så mange timer som overhovedet muligt, nu hvor Danmark viser sommervejr og arbejdet skal udføres.
Hele Nicolaisen & Larsen teamet kan med stolthed reklamere for det arbejde, som vore dygtige og velkvalificerede mekanikere og servicemontører udfører – både på vore værksteder i Benløse, Vissenbjerg og Ulfborg samt ude i marken eller på din adresse.
Nicolaisen & Larsen har udvidet montørstaben, og en af de sidst ankomne servicemontører er Tommy Kristensen, som efter en oplæringsperiode i firmaet nu er klar til at udføre service- og reparationsarbejde i henhold til Nicolaisen & Larsen standarder, hvor kvalitet altid er i top. Tommy har base i Vejen og dækker det sønderjyske område.
Så har du brug for, at Tommy eller en af vore andre dygtige servicemontører kommer forbi, så hører vi gerne fra dig. Nicolaisen & Larsen kører naturligvis i hele landet og er klar til enhver opgave – vi kan kontaktes døgnet rundt på tlf.: 70 10 12 14.
Nicolaisen & Larsen teamet ønsker alle en god sommer!