Fra lærling til montør

  • 0
  • september 12, 2017
Casper 12 tal_redigeret

Endnu en Entreprenørmaskinmekaniker er blevet udlært hos Nicolaisen & Larsen A/S. 22 årige Casper Klindt Andersen er blevet færdiguddannet d. 28/08-2017 og er allerede klar til at påtage sig jobbet som kørende montør i det sydlige Jylland, som ligger omkring Caspers egen hjemegn, i Fredericia.

”Jeg ser frem til at starte som montør hos Nicolaisen & Larsen A/S. Det bliver en anderledes hverdag end den jeg har været vant til og derudover bliver det også dejligt at komme lidt tilbage til mine rødder” udtaler Casper Klindt Andersen, Nicolaisen & Larsen A/S.

Casper er kommet igennem sin uddannelse med flotte karakterer, den afsluttende eksamen gav den højeste karakter på skalaen, nemlig 12. Kollegaer og Casper var meget stolte over det flotte resultat. Virksomheden glæder sig til at fejre Casper i den anledning, ved en lille reception som afholdes internt i virksomheden den 29/9.

Privat holder Casper af at restaurere en ældre Volvo 240 til original stand. Derudover kan Casper godt lide at lytte og tage til Metalrock koncerter.

Uddannelsen som Entreprenørmaskine mekaniker tager 4 år og 6 måneder. Som erstatning for Casper har Nicolaisen & Larsen A/S taget en ny lærling ind, nemlig den 18 årige Ulrik Noe Dahl, der stammer fra Herning. Vi glæder os til lære ham branchen og få en hjælpende hånd på værkstedet.