20-års jubilæum i Nicolaisen & Larsen A/S

By august 20, 2021Pressemeddelelser

Nicolaisen & Larsen A/S fejrer i dag fredag den 20. august 2021 et 20-års jubilæum for Claus Nielsen, som er montør i firmaet.

Claus startede som Værkstedsmekaniker i Nicolaisen & Larsen tilbage i 2001 med lejlighedsvise montøropgaver, men er sidenhen blevet udekørende montør på fuld tid.

Claus´ kolleger nyder godt af hans erfaring og han er altid klar med en hjælpende hånd og et godt råd. Han går stille og roligt til opgaverne, også selvom det ser håbløst ud fra starten og han får altid opgaven løst. Claus´ mange års erfaring gør at han kan reparere alle typer maskiner og sendes ud til stort set alle typer opgaver.

”Hver gang vi kan fejre et jubilæum er vi naturligvis utroligt stolte over det, da det blandt andet betyder, at vi har dygtige og engagerede medarbejdere på posterne i vores virksomhed, som hver især har oparbejdet stor viden inden for deres områder. Dette kommer både kunder og kolleger til gode hver eneste arbejdsdag, men viser også at vi er en arbejdsplads som dygtige medarbejdere gerne vil være på og blive på” udtaler Eftermarkedschef Frank Pedersen.

Nicolaisen & Larsen A/S ønsker Claus Nielsen et stort tillykke med jubilæet og takker for hans store indsats gennem de 20 år.

På billedet ses: Montør og jubilar Claus Nielsen og Eftermarkedschef Frank Pedersen