10 års jubilæum i Nicolaisen & Larsen A/S

By maj 19, 2020Pressemeddelelser

Nicolaisen & Larsen A/S fejrer i dag tirsdag den 19. maj 2020 et 10 års jubilæum for Christina Laumann, som er regnskabschef i firmaet.

Christina startede som bogholder i Nicolaisen & Larsen tilbage i 2010 og har i den mellemliggende periode også varetaget rollen som Business Controller, inden hun i september 2019 overtog rollen som regnskabschef.

Christinas arbejdsliv har for det meste altid været i en branche med enten biler eller store maskiner – og hun har gennem tiden oparbejdet stor viden og mange kompetencer specielt inden for IT-systemet DRACAR, som kommer til gavn også for kolleger i det daglige.

”Vi er utrolig stolte over de flotte jubilæer, som vi løbende kan og har kunnet fejre gennem tiden, hvilket betyder, at vi har mange dygtige og engagerede medarbejdere på alle poster rundt i vores afdelinger, som hver især har stor viden inden for deres felt. Det sætter vi stor pris på, og det kommer kunderne til gavn hver eneste dag”, siger Susanne Nicolaisen, adm. direktør hos Nicolaisen & Larsen.

Nicolaisen & Larsen ønsker Christina Laumann et stort tillykke med jubilæet og takker for hendes store indsats gennem de 10 år.

Billede: Set fra venstre: Christina Laumann og Adm. Direktør Susanne Nicolaisen