Vi søger en dygtig udekørende entreprenørmaskinmekaniker til Nordjylland

Er du vores nye kollega? Vi har travlt og søger derfor en selvstændig og dygtig medarbejder med høj faglighed til service og reparation af JCB maskiner ude hos vores kunder.

Jobbet…

Du bliver en del af en spændende virksomhed med motiverede og kvalificerede medarbejdere. Dine nye kolleger er landbrugs- eller entreprenørmaskinmekanikere med en stor faglig viden og ambitioner om at være blandt markedets bedste. Alle medarbejdere i Nicolaisen & Larsen A/S yder hver dag deres bedste for at sikre, at virksomheden forbliver kundernes foretrukne leverandør.

Du vil komme til at indgå i et team som udfører reparationer og service på primært JCB maskiner. Jobbet kræver at du som person er selvstændig, ansvarlig og serviceminded, og at du besidder en fleksibel attitude, da opgaverne kan variere og der kan forekomme korte deadlines.

Dine kvalifikationer…

• Uddannet landbrugs- eller entreprenørmaskinmekaniker
• Erfaring fra et lignende job og vant til at reparere mange typer maskiner
• Indgående kendskab til hydraulik og el-systemer
• Gode svejsekundskaber til mindre svejse/smedeopgaver
• Gode tekniske engelskkundskaber
• Gode IT-kundskaber
• Kvalitetsbevidst, fleksibel og en god ordenssans
• Pålidelig, loyal og kan bevare overblikket i stressede situationer
• Ønsker at overgå kundernes forventninger

Vi tilbyder…

Et spændende og afvekslende job i et uformelt miljø med masser af udfordringer samt mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt kollegialt sammenhold og en kultur hvor åbenhed, ærlighed og samarbejde vægtes højt.

Vi tilbyder en god løn efter kvalifikationer, og har derudover sygeforsikring samt attraktiv pensionsordning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores servicechef Karlo Jensen på kaj@jcb.dk eller tlf: 5172 0835.

Send din ansøgning og CV til kaj@jcb.dk. Vi afholder samtaler løbende med henblik på tiltrædelse snarest.

Nicolaisen & Larsen A/S har i over 40 år forhandlet JCB entreprenør- og landbrugsmaskiner i Danmark. Derudover har vi forhandlingen af en række andre brands.

Virksomheden er en salgs- og serviceorganisation og har hovedafdeling i Ulfborg samt afdelinger i Vissenbjerg og Ringsted. Vi beskæftiger ca. 65 medarbejdere i forskellige jobprofiler og omsætter årligt for et trecifret millionbeløb.