All Posts By

JCB

Per Hansen 35 års jubilæum

By | Pressemeddelelser | No Comments

Nicolaisen & Larsen A/S har et stort og solidt program af JCB landbrugs- og entreprenørmaskiner. Og igennem tiden har virksomheden haft mange trofaste medarbejdere, som har oparbejdet stor viden omkring maskinerne gennem mange års ancienitet i organisationen.
Per Hansen er netop en af de ansatte, som har ikke mindre end 35 års viden på området, og derfor pr. 1. oktober 2019 kan fejre 35 års jubilæum i organisationen.

Pers karriere i Nicolaisen & Larsen startede i sin tid som elev på lageret i 1977. Elevuddannelsen blev efterfulgt af 2 års ansættelse som Lagerassistent, hvorefter Per blev ansat i en anden virksomhed. Pers karriere her hos os har været fordelt over 3 omgange – ca. halvdelen af tiden har han fungeret som Lagerassistent på reservedelslageret, men i 2004 blev titlen ændret til Garantikoordinator, og Per har siden haft ansvaret for garantisager overfor JCB.

Per udtrykker selv tiden i Nicolaisen & Larsen som en god og spændende tid, der bare er fløjet afsted. Det har for ham været en fornøjelse at have været med i den udvikling, der gennem tiden er sket inden for produktsortimentet, organisationen og ikke mindst det gode samarbejde med leverandørerne, som er så vigtig i hverdagen. – “Og så har jeg nydt mine kolleger, som jo alle har været med til at præge hele teamet bag de store maskiner” fortæller Per.

Den Adm. Direktør Morten Krusborg udtrykker også både stolthed og stor glæde for igen at kunne fejre et jubilæum i virksomheden, hvilket betyder, at Nicolaisen & Larsen A/S har dygtige folk ansat, som hver især har stor viden inden for deres felt – det kommer kunderne til gavn hver eneste dag.

Nicolaisen & Larsen A/S ønsker Per Hansen et stort tillykke med de imponerende 35 år og takker Per for den indsat, der er ydet gennem årene.

(Billedet viser Per Hansen (i midten) sammen med Servicechef Karlo Jensen (tv) og Adm. Direktør Morten Krusborg (th)

Bo Nørgaard er ny Salgschef hos Nicolaisen & Larsen A/S

By | Pressemeddelelser | No Comments

Bo Nørgaard er pr. 1. juli 2019 ansat som Salgschef hos Nicolaisen & Larsen A/S. Bo får dermed ansvaret for hele salgsteamet samt alt salg af nye JCB produkter og brugte maskiner i Danmark.

Bo kommer med en stærk baggrund inden for salg og kommer fra en stilling som Produkt- og Salgschef for “heavy duty” maskiner hos N.C. Nielsen. Bo har stor erfaring inden for teknisk salg til både landbrug og entreprenørbranchen samt til industrikunder.

”Jeg glæder mig til at komme i gang hos Nicolaisen & Larsen A/S og være med til at stå i spidsen for en af de stærkeste brands på markedet. Jeg ser frem til at være med til at bidrage til den positive udvikling i Nicolaisen & Larsen A/S sammen med den øvrige ledelse ”, udtaler Bo Nørgaard.

Bo Nørgaard er bosiddende i Hurup (Thy) med sin kone og deres 2 drenge og har begge ben plantet i den vestjyske mul.

”Vi er glade for, at Bo er startet hos os. Og det er vi sikre på, at mange af vores kunder også vil være. Han kender allerede mange af kunderne, og med hans mange års erfaring inden for teknisk salg samt kendskab til branchen vil han også hurtigt få noget fra hånden og være med til at bringe Nicolaisen & Larsen A/S frem imod de strategiske pejlemærker, der er sat”, udtaler Morten Krusborg, Adm. Direktør hos Nicolaisen & Larsen A/S.

(Billedet viser fra venstre Adm. Direktør Morten Krusborg og til højre Salgschef Bo Nørgaard)

Preben Pedersen 35 års jubilæum

By | Pressemeddelelser | No Comments

Nicolaisen & Larsen A/S kan pryde sig med at have gode og trofaste medarbejdere, og Preben Pedersen er en af dem. Han kan fejre jubilæum fredag d. 30 august, hvor han har været ansat i firmaet i 35 år.

Preben Pedersen startede sin karriere hos Nicolaisen & Larsen på værkstedet, hvor han klargjorde brugte og nye maskiner. Her blev hans uddannelse som Bygnings og landbrugssmed brugt nyttigt, og Preben havde et flair for at finde ud af hvordan maskinen var sat sammen og havde styr på det tekniske. Derfor så han for 19 år siden muligheden for at hjælpe dem, der havde brug for denne viden og søgte og fik stillingen som Teknisk Koordinator, en stilling som han stadig bestrider i dag.

Tidligere salgsdirektør hos Nicolaisen & Larsen A/S Peter Ravn udtaler:” Man kunne altid ringe ind til Preben og få et svar på det tekniske, hvis der var noget som skulle uddybes til kunden eller lignende. Hvis der var noget han ikke havde styr på, så fik han hurtigt løst problemet ved at tage fat i fabrikken. Han var uvurderlig for sælgere, kunder osv.”

Privat er Preben gift med Grethe Johannesen Pedersen sammen har de deres 2 sønner Martin og Thomas, hvilket også har givet Preben 2 dejlige børnebørn. I fritiden holder Preben af at være sammen med familien og bor nu i skønne Thorsminde.

”Vi er naturligvis glade for alle de flotte jubilæer, vi kan fejre her i virksomheden. Det er noget vi er stolte over og sætter stor pris på. Det betyder, at vi har dygtige folk rundt i vores afdelinger, som hver især har stor viden indenfor deres felt og dette kommer vores kunder til gavn hver eneste dag” udtaler Morten Krusborg, Adm. direktør hos Nicolaisen & Larsen A/S.

”Jeg er glad for mit arbejde og nyder at hjælpe montører, kunder osv., der har brug for backup. Holder af mine kollegaer og at få en snak med dem. Derfor nyder jeg mit job, og derfor har jeg været her i nu 35 år.” udtaler Preben Pedersen.

Nicolaisen & Larsen A/S ønsker hermed Preben Pedersen et stort tillykke med sit imponerende 35 års jubilæum og takker for hans store indsats gennem årene.

 

 

Billede tekst: Set fra venstre: Adm. Direktør Morten Krusborg, Preben Pedersen Teknisk koordinator samt Karlo Jensen Servicechef.

Er du klar til høst?

By | Pressemeddelelser | No Comments

Bliv klar til høst sæsonen. Derfor står du måske og mangler vores Storballespyd.
Den er billig, hurtig og effektiv.

Vi har købt stort ind, så vi sælger disse til en meget skarp pris.

kr. 7.490 excl. moms

Det er billigt så skynd dig at få bestilt, mens vi stadig har nogen på lager.

Vi ser frem til at høre fra dig på tlf. 70 10 12 14 eller pr. mail til reservedele@jcb.dk

JCB TM320S – Danmarks bedste allround læssemaskine udtaler landbrugskunde

By | Pressemeddelelser | No Comments
JCB TM320S – Danmarks bedste allround læssemaskine

Ovennævnte sætning blev udtalt af gårdejer Bo Kaczmarek, da vi besøgte Asmussen og Kaczmarek fælles økologiske landbrug i Nørre Hostrup. Gården drives af Asmus Asmussen og Bo Kaczmarek som har 200 sortbrogede køer og 240 hektar jord.

JCB TM320S er gårdens allround maskine og bruges til mange forskellige opgaver, såsom at blande foder, korn håndtering, strø og stable halm. Den hjælper også til i stakken, når der snittes græs og majs. Derfor kører maskinen også med rigtig mange forskellige redskaber hver dag.

JCB TeleMaster (TM) er designet som en kombination af en gummihjulslæsser og en teleskoplæsser. Med knækstyring og teleskopdrift er JCB TeleMaster en yderst produktiv maskine. Kort sagt, TeleMaster kombinerer funktionerne i en gummihjulslæsser med fordelene fra en teleskopbom for stor alsidighed.

Grundet den store alsidighed er det også gårdens mest anvendte maskine med et timeforbrug på over 1.000 om året. ”Maskinen kan bruges til mange forskellige opgaver, derfor behøver vi f.eks. ikke nogen minilæsser” udtaler Bo Kaczmarek.
Dette sætter store krav til maskinens holdbarhed og driftssikkerhed – da 3-4 mand på gården er afhængige af at maskinen er kørende hver dag.

Derfor er service også vigtig i dagligdagen, hvor Bo Kaczmarek selv udfører 500 timers service og bruger Nicolaisen og Larsen A/S til alle 1.000 timers service. Derudover er der monteret centralsmøring på maskinen, som sikre at maskinen altid er smurt i en travl hverdag.

Det er gårdens tredje JCB TeleMaster (TM) og vurderingen fra Bo Kaczmarek omkring maskinens holdbarhed og driftssikkerhed er ”Vi har ingen bøvl eller nedbrud haft på maskinerne” udtaler Bo Kaczmarek.

Nicolaisen & Larsen A/S takker for tilliden og ønsker tillykke med den tredje JCB TeleMaster i træk.

Læs mere om maskinen og find en brochure lige her

Nicolaisen & Larsen A/S er altid klar med kvalificeret mandskab til servicering og reparation af din maskine.

By | Pressemeddelelser | No Comments

Nicolaisen & Larsen A/S er midt i en travl tid, hvor der er gang i mange aktiviteter i forskellige retninger.

Det er også sæson for, at netop din JCB eller anden type maskine skal holdes kørende i så mange timer som overhovedet muligt, nu hvor Danmark viser sommervejr og arbejdet skal udføres.

Hele Nicolaisen & Larsen teamet kan med stolthed reklamere for det arbejde, som vore dygtige og velkvalificerede mekanikere og servicemontører udfører – både på vore værksteder i Benløse, Vissenbjerg og Ulfborg samt ude i marken eller på din adresse.

Nicolaisen & Larsen har udvidet montørstaben, og en af de sidst ankomne servicemontører er Tommy Kristensen, som efter en oplæringsperiode i firmaet nu er klar til at udføre service- og reparationsarbejde i henhold til Nicolaisen & Larsen standarder, hvor kvalitet altid er i top. Tommy har base i Vejen og dækker det sønderjyske område.

Så har du brug for, at Tommy eller en af vore andre dygtige servicemontører kommer forbi, så hører vi gerne fra dig. Nicolaisen & Larsen kører naturligvis i hele landet og er klar til enhver opgave – vi kan kontaktes døgnet rundt på tlf.: 70 10 12 14.

Nicolaisen & Larsen teamet ønsker alle en god sommer!

Nicolaisen & Larsen A/S begynder dyrskuerne med dansende maskiner

By | Pressemeddelelser | No Comments

Nicolaisen & Larsen A/S begynder årets dyrskuer med en stor fest på Roskilde Dyrskue. Det er nemlig lykkes at få JCB Dancing Diggers – dansende gravemaskiner – til Danmark igen. For 10 år siden var de med til at fejre 40 års jubilæum på Roskilde Dyrskue og i år skal 50 års jubilæet fejres.

JCB Dancing Diggers er et show som turnere hele verden rundt med professionelle demonstratører som udfører koordinerede manøvre og formationer, såsom at lægge sig på to hjul og gå i bro på front- og graveskovl. I alt vejer maskinerne omkring 30 tons, hvilket ikke gør oplevelsen mindre. Dancing Diggers kan opleves hver formiddag og eftermiddag i de 3 dage på Roskilde Dyrskue.

”Det er os en stor glæde, at gentage den store succes fra Roskilde Dyrskue’s 40 års jubilæum. Lige siden har JCB Dancing Diggers været meget efterspurgt over hele landet” udtaler Dennis Faurby, markedschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

Udover Roskilde Dyrskue som begynder d. 31. maj, så deltager Nicolaisen & Larsen A/S også på Det Fynske Dyrskue d. 16-18 juni og Hjørring Dyrskue d. 21-22 juni.

Nyhed og storsælger med på turen

På de 3 dyrskuer vil man kunne opleve det samme udvalg af landbrugsmaskiner, som dækker bl.a. rendegravere, teleskoplæssere, gravemaskiner og gummihjulslæssere. Den store nyhed er JCB’s nye teleskoplæsserserie AGRI III SERIES som bygger videre på de velkendte modeller til landbruget, men har øget løftekapacitet, bedre sikkerhed og en helt ny kabine som tilfører den bedste komfort for føreren.

”Den nye serie af landbrugsteleskoplæssere som dækker 6 meter til 9,5 meter sætter helt nye standarder for komfort, støjniveau og udsyn i kabinen. Hos mange landbrug er teleskoplæsseren den maskine som kører flest timer, derfor er det vigtigt at køreglæden er i top” udtaler Dennis Faurby, Markedschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

Den velkendte og solide rendegraver JCB 4CX er også med på turen. Det sidste år har JCB rendegraverne fløjet ud af værkstedet med rekordfart. Mange af dem med et højt udstyrsniveau, så derfor kan JCB 4CX også opleves med Double Command og Engcon rotortilt. Efter dyrskuerne vil det være muligt, at afprøve maskinen til demo.

Mød serviceafdelingen

Ud over maskinerne er service også en vigtig del af kundernes hverdag. Derfor vil det være muligt at møde en serviceleder på dyrskuerne.

”Jeg ser frem til at møde vores eksisterende og potentielle kunder og få en snak om service og maskiner” Udtaler Karlo Jensen, Servicechef hos Nicolaisen & Larsen A/S

På dyrskuerne vil der også være skarpe kampagner, hvor der vil være mulighed for at udnytte de fantastiske rentekampagner på 19C-1, 8026 og 100C-1 med rente på 0 % i 60 mdr., samt rendegraver på 1,25 % i 60 mdr.     

20 års jubilar hos Nicolaisen & Larsen A/S

By | Pressemeddelelser | No Comments

Nicolaisen & Larsen A/S har igen haft fornøjelsen af at kunne fejre jubilæum for en medarbejder. Denne gang 20 års jubilæum for Sigvald V. Pedersen, som til daglig er pladsmand i Ulfborg-afdelingen. Sigvalds første arbejdsdag hos Nicolaisen & Larsen A/S var den 26. april 1999 og har gennem ansættelsen altid varetaget funktionen som pladsmand.

Nicolaisen & Larsen A/S takker Sigvald for hans indsats gennem årene.

Kampagne – Agri Teleskoplæssere med 2 års service

By | Pressemeddelelser | No Comments

Kampagne fra Nicolaisen & Larsen A/S

Vi kan nu tilbyde nye AGRI Teleskoplæssere med 2 års service (op til 1500 timer) inkluderet i handlen .

Maskinerne som er en del af kampagnen har en løftehøjde fra 7 til 9,5 meter og en kapacitet fra 3,5 til 6 tons.

Modellerne kan ses nedenfor:

  • 541-70 Agri Super
  • 535-95 Agri Super
  • 535-95 Agri Pro
  • 560-80 Agri Super

Kontakt din lokale distriktschef for at høre nærmere om kampagnen – Kontaktoplysninger kan findes her

Læs mere om modellerne og find en brochure her

Kampagnen er gældende så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og retten til at tilbagetrække eller forlænge kampagnen.

Ned til 0% i rente på gravemaskiner over 12 tons

By | Pressemeddelelser | No Comments

Vi kan nu tilbyde finansiering af gravmaskiner på bælter over 12 tons ned til 0% i rente.

JCB X-serien er netop blevet udvidet med 3 nye gravemaskiner 131X, 140X og 150X.

Disse tilbydes nu sammen med øvrige gravemaskiner på bælter over 12 tons med finansiering ned til 0% i rente.

Den nye X-serie udmærker sig ved høj komfort, høj sikkerhed, høj produktivitet og høj servicevenlighed.
Med 15% mere plads, et uset lavt støjniveau og med et nydesignet cockpit med enklere brugerflade, så er de nye maskiner klar til at give føreren optimale forhold til at udfører arbejdet.

Maskinerne er forberedt til rotortiltløsninger og gps løsninger hvilket gør installationen væsentlig billigere.
Maskinerne er monteret med JCB’s egen Ecomax motor med adgangen til daglige service punkter som er gjort lettilgængelige.

De nye maskiner kan ses lige her: Gravemaskiner på bælter

Kampagnevilkår*

  • Udbetaling minimum 20 %. Udbetaling skal erlægges seneste ved levering.
  • Løbetid op til 84 måneder.
  • Leasingaftale eller købekontrakt med opstart førstkommende 1. efter levering.
  • Årlig kunderente, pt. :
  • 36 måneder = 0,00 %
  • 60 måneder = 0,69 %
  • 72 måneder = 0,79%
  • 84 måneder = 0,99%
  • Stiftelsesomkostninger: 3.000 kr. + moms
  • Forsikringsdeklaration: 1.250 kr. + moms
  • Faktureringsgebyr (PBS): 15 kr. + moms

*)Kampagnen er gyldig indtil 30.06.2019 for maskiner købt hos Nicolaisen & Larsen A/S. Renten er variabel og baseres
på CIBOR-renten. Finansiering tilbydes kun til erhvervskunder i Danmark
efter en individuel kreditvurdering. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og retten til at tilbagetrække eller forlænge kampagnen.

 

 

 

*finansiering forudsætter 20% i udbetaling, 60 måneders løbetid og positiv kreditvurdering.

Brochure på den nye JS220X kan findes her!

Ring på 70 10 12 14 for at høre mere.