JCB 5CX Wastemaster til Morsø kommune

  • 0
  • maj 4, 2017
morsø_kommune

Morsø Kommunes genbrugsplads har netop modtaget en ny JCB 5CX Wastemaster specielt udstyret med klapskovl, sortergrab, containerkrog, skovl med overfald og meget mere. De ser frem til at benytte maskinen i deres dagligdag.

Rendegraveren er udstyret med en lang række funktioner, der er skræddersyet til hårde affaldsmiljøer. Maskinen kan køre med en bred vifte af specialiseret ekstraudstyr som også er en af grundene til at Morsø kommune har valgt maskinen frem for andre udbydere.

”Vores krav til maskinen var at det skulle være en multianvendelig maskine, der kunne presse og knuse skrald, flytte containere, feje og forbedre vores udsyn i containerne” udtaler Steffen Skov Pedersen hos Vej og Genbrug, Morsø Kommune.

Ser man på de tekniske aspekter og konstruktionen af rendegraveren, så er det tydeligt at se at JCB har haft fokus på driftsomkostninger.  JCB 5CX Wastemaster leverer et suverænt niveau af effektivitet, alsidighed og omkostningsbesparelser. Wastemasteren kan bruges til at flytte containere, flytte materialer, komprimering af materialer, sortering, feje. Kun fantasien sætter grænser for hvad denne maskine kan lave på bl.a. en genbrugsplads.

” JCB 5CX Wastemasteren kan komprimere affald i en højde af 640 mm fra jorden, hvilket er vigtigt for os. Derudover er det vigtigt at maskinen kan løftes op i en arbejdshøjde, der gør at vi bedre kan arbejde med sortering af affald i containerne hvilket 5CX’eren kan via de støttebensplader, der er på maskinen.” udtaler Steffen Skov Pedersen hos Vej og Genbrug, Morsø Kommune.

Komfort, sikkerhed og service
Træder man indenfor i kabinen vil man opleve, at der er lagt stor fokus på god førerkomfort i kabinen. Kabinen kan tilkøbes med bl.a. sædevarme, varme i forruden, kølebox og  kaffemaskine. Den specialbyggede kabine er dertil også meget støjsvag, hvilket giver et suverænt arbejdsmiljø til føreren.

Morsø Kommune har ligeledes valgt at få deres nye maskine serviceret igennem Nicolaisen & Larsen A/S. Det omfatter serviceeftersyn i op til 5 år på maskinen. Lovpligtigt årligt hovedsikkerhedseftersyn, Livelink samt meget mere.

”Vores erfaringer med JCB 5CX Wastemasteren er, at den rammer meget bredt. Man får en multifunktionel maskine med stor komfort og høj sikkerhed. 5CX’eren er specielt designet til affaldshåndtering. Det er en unik maskine idet at du både har en læssemaskine samt en maskine til affaldshåndtering. En 2 i 1 løsning” udtaler Ole Skovsgaard Daniel, Produktchef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

Dette er Morsø kommunes første JCB maskine, men det behøver bestemt ikke at være blive den sidste. Vi ønsker dem rigtig god fornøjelse med maskinen.

Maskinen er solgt af Distriktchef Steen B. Knudsen